JDRI hopper i Storeåen

Mandag, 03. september 2012 11:56 Christina Hedegård
Udskriv

Openwater1

Svømmebrillerne er spændt fast, våddragten sidder på som bodypaint og sommerfuglene har fundet sig godt tilrette i deres vante omgivelser i maven.

På bredden står 73 svømmere klar til at kaste sig ud i ”Danmarks længste vandrutsjebane”. Vandet er 17 grader og ruten er 1900 m lang - starter ved vandkraftsøen og slutter inde ved musikteateret.

Søren Ellegaard Olesen og Christian Høg-Andersen er i første heat. Storeåen er kendt for mange ting, og at der efter sigende skulle ligge mange spændende ting i vandet, må Søren og Christian sande allerede efter to skridt ud i åen. Her træder Søren som den første på, - hvad han tror er en gammel cykel - som i heatet efter viser sig at være en bådtrailer der bliver bjærget J Der er mange ting man skal være forberedt på.

Starten går og Søren og Kristian kommer godt af sted. I heatet efter er det Christina Hedegård der skal prøve kræfter af med Storeåen. Her går starten også fint, og 17 min og 37 sek senere kunne hun stige op af vandet, til en masse tilråb af alle de tilskuere der var mødt op for at heppe på svømmerne. Søren svømmer på 18.02 og Christian på 20.52.

JDRI gør en god figur i åen og kan bryste sig af nogle rigtig fine resultater.

Dette vil afgjort blive en årlig tilbagevendende begivenhed og vi ser frem til at få endnu flere af Jer med i Åen næste år J

Idrætsleder Christina Hedegård vil frem mod næste års arrangement, står for træning for dem som kunne tænke sig at være med og vise fanen.

Openwater2

Share